John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dobbeltsocialisering

Dobbeltsocialisering handler om, moderne børns identitets proces, hvor de socialiseres i to forskelige sammenhænge, i familien og i samfundet, som kaldes for primær og sekundær socialisation. I hjemmet udvikler børn følelser og de nære tilknytninger. På den anden side har vi institutioner som skole,børnehave osv. Her lærer barnet det at begå sig socialt imellem andre børn og voksne. Og lære at ytre sig og udvikler en selvstændighed.

Modellen nedenfor viser hvordan barnet befinder sig i midten, og hele tiden skal bevæge sig mellem primær og sekunder socialisation, og hvis en af "vingerne" ikke gør nok for barnet kan barnet ikke blive flyvefærdigt, til er begå sig i samfundet.

 Eksempel: lille Viktor går i børnehave. Hjemme hos Viktors forældre og søskende har de nogle regler og normer. Forældrene har en bestemt måde at opdrage Viktor på. I børnehaven gælder nogle andre normer, og Viktor har en anden rolle end derhjemme. Pædagogerne har fastlagt en bestemt dagsorden, som Viktor og de andre børn skal tilpasse sig.

 http://www.bufnet.kk.dk/Dagtilbud/Portalen/Udviklingstemaer/Foraeldresamarbejde/Teorirummet/Dobbeltsocialisering.aspx
http://e10sociologi.wikispaces.com/Dobbeltsocialisering

mediepanik

Mediepanik er når man bliver overdrevent bange for et nyt medie. Som f.eks. da de første pcer kom ud, der var folk helt sikre på at pcer kun var noget for eksperter. En mediepanik har der også med at fortage sig med tiden når de "modige" brugere tager mediet til sig, vil de som før var bange for at bruge det nye medie tage det
til sig med tiden.
Vi tænker nok mest på at ældre folk ville kunne gå i mediepanik, men unge kan også sagtens gå i mediepanik, her er det mest ved ældre medier som teater, digte osv. så man kan snakke om at hver generation har sine medier, som man føler sig tryg ved.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Redegørelse for kapitel 7 i kulturfortællinger Hanne H. J.

Individuel skriveøvelse: redegørelse

Lasse V. Henriksen 

Ordet ”kultur” har en lang række betydninger og kan bl.a. referere til et menneske af dannelse, et menneske der er kultiveret, og kan i mere normal tale beskrive reglerne for en gruppes adfærd. Som f.eks. børns legekultur eller trafikkultur. Der er faktisk også en hvis kultur indenfor vold, som man slår ikke på en der ligger ned osv. Normalt ville man måske ikke tænke på vold som indeholdende kultur, men i nogle tilfælde har vold altså sin egen kultur.

Der er to hoved forståelser af kultur er den tværkulturelle og den transkulturelle.

Den tværkulturelle model kan ofte(hvis ikke der bliver reflekteret grundigt over observationerne/informationerne) skabe stereotype billeder af de kulturer man undersøger. Der bliver fremlagt et eksempel i teksten, om hvordan unge andengenerationsinsdrenge har svært ved at tilpasse sig. Her tager man den moderne unge der får lov til at smage på friheden, og den traditionelle unge som får indskrænket deres frihed i støre eller mindre grad, og har flere familieforpligtelser.

Denne model kan give os sammenlignende analyser af adfærd. Men den har det også med som nævnt længere oppe at give os stereotype billeder af kulturer. Og man kan let bevæge sig ud i en tilstand hvor man ser kultur som en lineær udvikling, hvor ens eget kulturelle niveau er forhøjet til noget af det højeste(etnocentrisme) og man vil ligge afstand til alt andet kultur end ens egen.

Eksempel på ovenstående: ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”.

Et andet yderpunkt er den kulturrelativistike model, her ses ens egen kultur som det eneste forståelige og derfor skal man ikke blande sig i andres kultur. Man skal ikke pille ved kulturer man ikke er en del af. ”De skal have lov at blomstre hver for sig”.

Eksempel på ovenstående(kort): ”Vi skal ikke blande os, i deres ritualer.”

Den tværkulturelle model ses ikke som en specielt god model at bruge i nutidens samfund da den ofte har det med at sætte en kultur over en anden, eller at alt fremmed skal man holde sig fra. Dette hænger ikke sammen med dagens samfund, da man konstant bevæger sig mellem forskellige kulturer i sin hverdag.

Den transkulturelle model handler om hvordan kulturerne hele tiden er i bevægelse. Og at det ikke længere er muligt at sige at en bestemt kultur hører hjemme, der hvor den gjorde for 50 år siden.

Der bliver beskrevet hvordan forskellige kulturer kan være kulturskabende. Og ikke nødvendigvis bare vil leve ved siden af hinanden uden på en eller anden måde at støde på hinanden, og skabe helt nye kulturelle synspunkter.

Så den transkulturelle model kan således ses på, som en model der ikke udpeger forskellige kulturer, men som har mere fokus på det samspil der foregår mellem kulturer og deres kontekst.

Forforståelse,Redundans og ændring af perspektiv gennem teksten

Forforståelse kan forklares på denne måde: ethvert menneske har fået en del erfaring gennem livet gennem alle de oplevelser de har været udsat for. Når så to mennesker mødes og snakker om et emne, som de sikkert har hver deres mening om. Måske har den ene dårlige oplevelser med emnet, hvor den anden har positive. Gennem samtalen vil de begge få øjnene op for at emnet ikke kun er positivt eller negativt. De får en anden forforståelse for emnet og vil næste gang de tænker eller snakker om emnet, være et helt andet sted end før samtalen med personen, og deres holdninger er blevet rykket lidt.

Redundans er det spild der sker ved kommunikation, der vil altid gå noget tabt i overførslen af information men hvis modtager får det budskab man ville levere er overførslen lykkedes.

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.

                                                                                                                                   

Stereotyper

Kultur i min barndom/ungdom

Hvis man ser på min barndom og ungdom oplever jeg kultur i form af bøger som Gummi Tarzan og forskelige billedbøger med næsten ingen tekst. Og da jeg begyndte at blive lidt ældre blev tv og tegnefilm en del af mit liv. Vi kan vidst alle huske hvordan man glædede sig helt vildt til fredag aften, hvor disneysjov blev vist i tv, med tegnefilm som "Luftens Helte", "Timon og Pumpa" osv.

I mit unge liv begyndte jeg også at se forskelige tv-serier som "Venner", "Kongen af Queens" osv. Det var også først her i mine sidste folkeskole år at jeg selv begyndte at læse forskelige bøger, mest fordi vi blev tvunget til det i skolen men stadigvæk.

Hej

Dette er min første blog, og vil for det meste være om ting som jeg har lavet på pædagoguddannelsen.