Redegørelse for kapitel 7 i kulturfortællinger Hanne H. J.

Individuel skriveøvelse: redegørelse

Lasse V. Henriksen 

Ordet ”kultur” har en lang række betydninger og kan bl.a. referere til et menneske af dannelse, et menneske der er kultiveret, og kan i mere normal tale beskrive reglerne for en gruppes adfærd. Som f.eks. børns legekultur eller trafikkultur. Der er faktisk også en hvis kultur indenfor vold, som man slår ikke på en der ligger ned osv. Normalt ville man måske ikke tænke på vold som indeholdende kultur, men i nogle tilfælde har vold altså sin egen kultur.

Der er to hoved forståelser af kultur er den tværkulturelle og den transkulturelle.

Den tværkulturelle model kan ofte(hvis ikke der bliver reflekteret grundigt over observationerne/informationerne) skabe stereotype billeder af de kulturer man undersøger. Der bliver fremlagt et eksempel i teksten, om hvordan unge andengenerationsinsdrenge har svært ved at tilpasse sig. Her tager man den moderne unge der får lov til at smage på friheden, og den traditionelle unge som får indskrænket deres frihed i støre eller mindre grad, og har flere familieforpligtelser.

Denne model kan give os sammenlignende analyser af adfærd. Men den har det også med som nævnt længere oppe at give os stereotype billeder af kulturer. Og man kan let bevæge sig ud i en tilstand hvor man ser kultur som en lineær udvikling, hvor ens eget kulturelle niveau er forhøjet til noget af det højeste(etnocentrisme) og man vil ligge afstand til alt andet kultur end ens egen.

Eksempel på ovenstående: ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”.

Et andet yderpunkt er den kulturrelativistike model, her ses ens egen kultur som det eneste forståelige og derfor skal man ikke blande sig i andres kultur. Man skal ikke pille ved kulturer man ikke er en del af. ”De skal have lov at blomstre hver for sig”.

Eksempel på ovenstående(kort): ”Vi skal ikke blande os, i deres ritualer.”

Den tværkulturelle model ses ikke som en specielt god model at bruge i nutidens samfund da den ofte har det med at sætte en kultur over en anden, eller at alt fremmed skal man holde sig fra. Dette hænger ikke sammen med dagens samfund, da man konstant bevæger sig mellem forskellige kulturer i sin hverdag.

Den transkulturelle model handler om hvordan kulturerne hele tiden er i bevægelse. Og at det ikke længere er muligt at sige at en bestemt kultur hører hjemme, der hvor den gjorde for 50 år siden.

Der bliver beskrevet hvordan forskellige kulturer kan være kulturskabende. Og ikke nødvendigvis bare vil leve ved siden af hinanden uden på en eller anden måde at støde på hinanden, og skabe helt nye kulturelle synspunkter.

Så den transkulturelle model kan således ses på, som en model der ikke udpeger forskellige kulturer, men som har mere fokus på det samspil der foregår mellem kulturer og deres kontekst.

Forforståelse,Redundans og ændring af perspektiv gennem teksten

Forforståelse kan forklares på denne måde: ethvert menneske har fået en del erfaring gennem livet gennem alle de oplevelser de har været udsat for. Når så to mennesker mødes og snakker om et emne, som de sikkert har hver deres mening om. Måske har den ene dårlige oplevelser med emnet, hvor den anden har positive. Gennem samtalen vil de begge få øjnene op for at emnet ikke kun er positivt eller negativt. De får en anden forforståelse for emnet og vil næste gang de tænker eller snakker om emnet, være et helt andet sted end før samtalen med personen, og deres holdninger er blevet rykket lidt.

Redundans er det spild der sker ved kommunikation, der vil altid gå noget tabt i overførslen af information men hvis modtager får det budskab man ville levere er overførslen lykkedes.

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.