Mediepanik er når man bliver overdrevent bange for et nyt medie. Som f.eks. da de første pcer kom ud, der var folk helt sikre på at pcer kun var noget for eksperter. En mediepanik har der også med at fortage sig med tiden når de "modige" brugere tager mediet til sig, vil de som før var bange for at bruge det nye medie tage det
til sig med tiden.
Vi tænker nok mest på at ældre folk ville kunne gå i mediepanik, men unge kan også sagtens gå i mediepanik, her er det mest ved ældre medier som teater, digte osv. så man kan snakke om at hver generation har sine medier, som man føler sig tryg ved.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige
onsdag den 31. oktober 2012
onsdag den 3. oktober 2012
Redegørelse for kapitel 7 i kulturfortællinger Hanne H. J.
Individuel skriveøvelse: redegørelse
Lasse V. Henriksen
Ordet ”kultur” har en lang række betydninger og kan bl.a.
referere til et menneske af dannelse, et menneske der er kultiveret, og kan i
mere normal tale beskrive reglerne for en gruppes adfærd. Som f.eks. børns
legekultur eller trafikkultur. Der er faktisk også en hvis kultur indenfor
vold, som man slår ikke på en der ligger ned osv. Normalt ville man måske ikke
tænke på vold som indeholdende kultur, men i nogle tilfælde har vold altså sin
egen kultur.
Der er to hoved forståelser af kultur er den tværkulturelle og
den transkulturelle.
Den tværkulturelle
model kan ofte(hvis ikke der bliver reflekteret grundigt over
observationerne/informationerne) skabe stereotype billeder af de kulturer man
undersøger. Der bliver fremlagt et eksempel i teksten, om hvordan unge
andengenerationsinsdrenge har svært ved at tilpasse sig. Her tager man den
moderne unge der får lov til at smage på friheden, og den traditionelle unge som
får indskrænket deres frihed i støre eller mindre grad, og har flere
familieforpligtelser.
Denne model kan give os sammenlignende analyser af adfærd.
Men den har det også med som nævnt længere oppe at give os stereotype billeder af kulturer.
Og man kan let bevæge sig ud i en tilstand hvor man ser kultur som en lineær
udvikling, hvor ens eget kulturelle niveau er forhøjet til noget af det højeste(etnocentrisme)
og man vil ligge afstand til alt andet kultur end ens egen.
Eksempel på ovenstående: ”De fremmede kommer fra mere
primitive kulturer end os. De skal civiliseres”.
Et andet yderpunkt er den kulturrelativistike model, her ses ens egen kultur som det eneste forståelige og derfor skal man ikke blande sig i andres kultur. Man skal
ikke pille ved kulturer man ikke er en del af. ”De skal have lov at blomstre
hver for sig”.
Eksempel på ovenstående(kort): ”Vi skal ikke blande os, i
deres ritualer.”
Den tværkulturelle model ses ikke som en specielt god model
at bruge i nutidens samfund da den ofte har det med at sætte en kultur over en
anden, eller at alt fremmed skal man holde sig fra. Dette hænger ikke sammen
med dagens samfund, da man konstant bevæger sig mellem forskellige kulturer i
sin hverdag.
Den transkulturelle
model handler om hvordan kulturerne hele tiden er i bevægelse. Og at det
ikke længere er muligt at sige at en bestemt kultur hører hjemme, der hvor den
gjorde for 50 år siden.
Der bliver beskrevet hvordan forskellige kulturer kan være
kulturskabende. Og ikke nødvendigvis bare vil leve ved siden af hinanden uden
på en eller anden måde at støde på hinanden, og skabe helt nye kulturelle
synspunkter.
Så den transkulturelle model kan således ses på, som en model der
ikke udpeger forskellige kulturer, men som har mere fokus på det samspil der
foregår mellem kulturer og deres kontekst.
Forforståelse,Redundans
og ændring af perspektiv gennem teksten
Forforståelse kan forklares på denne måde: ethvert menneske
har fået en del erfaring gennem livet gennem alle de oplevelser de har været
udsat for. Når så to mennesker mødes og snakker om et emne, som de sikkert har
hver deres mening om. Måske har den ene dårlige oplevelser med emnet, hvor den anden
har positive. Gennem samtalen vil de begge få øjnene op for at emnet ikke kun
er positivt eller negativt. De får en anden forforståelse for emnet og vil
næste gang de tænker eller snakker om emnet, være et helt andet sted end før samtalen
med personen, og deres holdninger er blevet rykket lidt.
Redundans er det spild der sker ved kommunikation, der vil
altid gå noget tabt i overførslen af information men hvis modtager får det
budskab man ville levere er overførslen lykkedes.
Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med
mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.
Abonner på:
Opslag (Atom)